IurisCo var på TechBBQ med debatten: Hvordan skaber vi Nordens Magnificent 7

De fleste af os kender USA´s Magnificent 7, som er forkortelsen for de syv
amerikanske tech-selskaber – Meta, Apple, Google, Nvidia, Amazon, Alphabet,
Microsoft og Tesla – som i 2023 stod for over halvdelen af afkastet i det
amerikanske S&P500-aktieindeks.

Til sammenligning har kun få af verdens største it-selskaber hjemsted i Europa, mens vi i Danmark har svært ved at holde på vores unicornvirksomheder. De store spørgsmål er derfor: Hvad skal der til at for at holde på vores mest talentfulde selskaber? Og er tiden inde til, at vi bringer de store pensionsopsparinger i spil og får pensionsselskaberne til at gå forrest i at skabe Nordens Magnificient 7?

Det var nogle af de spørgsmål, som IurisCo zoomede ind på, da vi bistod TechBBQ med at lave en spændende debat på deres LP Forum med deltagelse af Bjarne Corydon, CEO og chefredaktør på Dagbladet Børsen, Rasmus Bessing, CO-CIO i PFA, Geeta Schmidt, General Partner hos Seed Capital, Rune Ulbak, Partner hos IIP Denmark og Laurits Bach Sørensen, Partner hos Nordic Alpha Partners.

Vi takker Avnit Singh og Michael Bak hos TechBBQ for samarbejdet og står gerne til rådighed for andre, der har brug for hjælp til at skarptvinkle debatter, folkemøder og konferencer.

De juridiske aspekter i sagen om Jyllands-Postens Fond og Jørgen Ejbøl er med længder de mest interessante, fordi man som bestyrelsesmedlem i en fond er underlagt et minefelt af regler, som kan detonere, hvis de ikke følges til punkt og prikke, skriver Henriette Kinnunen.

Artikel fra Altinget.dk (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix) 

Igennem de seneste uger har medierne afdækket en lang række kritiske forhold, som er kommet frem om bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond. I forlængelse heraf meddelte Jyllands-Postens formand, Jørgen Ejbøl tirsdag 21. maj, at han trækker sig fra posten.

Blandt de kritikpunkter, som især har været fremme i medierne er, hvorvidt formanden var berettiget til et fødselsdagsgratiale i anledning af sin 75-årsfødselsdag, og om der uretmæssigt er sket fyringer blandt bestyrelsesmedlemmerne i fonden under dække af, at de pågældende reelt er fratrådt deres poster frivilligt. Senest er det også kommet frem, at bestyrelsesmedlemmerne muligvis har haft adgang til ferieboliger med vidre uden at skulle betale for det.

Fra et fondsretligt og governanceperspektiv giver sagerne anledning til dyb forundring.

Alene det forhold, at bestyrelsesmedlemmerne offentligt har givet udtryk for deres uenigheder, er bemærkelsesværdigt, tenderende til uværdigt for alle implicerede. Hertil kommer de juridiske aspekter i sagen, som med længder er de mest interessante, fordi man som bestyrelsesmedlem i en fond er underlagt et minefelt af regler, som kan detonere, hvis de ikke følges til punkt og prikke.

Det er et udpluk af disse regler, jeg her vil dykke ned i, da de sidste ugers debat har afdækket, at mange – herunder politikere samt bestyrelsesmedlemmer i Jyllands-Postens Fond – har misforstået de allermest grundlæggende fondsprincipper.

Grundprincippet over alle grundprincipper er, at en fond udelukkende er ejet af sit formål. Det vil sige, det formål, som blev lavet, da fonden blev stiftet, og som kun kan ændres med Erhvervsstyrelsens accept. Et kendt eksempel på en fond, der løbende har været nødt til at justere sit formål for at følge med tiden, er Carlsbergfondet. Disse ændringer er altid sket i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen.

Princippet om, at en fond kun kan være ejet af sit formål, har som direkte konsekvens, at alle fondens dispositioner skal ske med ensidigt fokus på at opfylde dette. Hverken lovgivning eller tilsynsmyndighed åbner for en ”kattelem” eller ”slinger i valsen” her: Det er kun fondens formål, bestyrelsen skal tilgodese.

I sagen om Jyllands-Postens Fond er det kommet frem, at der har været kutyme for at give formanden et pensions- eller fødselsdagsgratiale, når denne fyldte 75 år. Men et bestyrelseshverv i en fond kan ikke sammenlignes med et job, der berettiger til for eksempel pension eller pensionslignende goder.

For selvom man som bestyrelsesmedlem i en fond er berettiget til et honorar, hvis størrelse modsvarer det arbejde, man udfører for at varetage fondens formål, må man ikke modtage ydelser, som er fondens formål uvedkommende. Eksempelvis fødselsdagsgratialer og bestyrelseshonorarer, der niveaumæssigt overstiger, hvad arbejdets indsats berettiger til.

Den slags donationer, der ikke har en direkte tilknytning til fondens formål, vil som udgangspunkt altid blive anfægtet af Erhvervsstyrelsen. Det skete blandt andet for Grundfos-fonden, der efter at have hævet sine honorarer i fonden, blev bedt om at reducere dem igen. Og selvom Jørgen Ejbøl nu har tilbagebetalt sit fødselsdagsgratiale, vil alene det faktum, at bestyrelsen forbrød sig mod fondens formål, kunne udløse kritik.

Som tommelfingerregel bør man som bestyrelsesmedlem vurdere alle beslutninger og dispositioner op imod fondens formål og spørge, om dette tjener formålet eller ej?

Netop fordi bestyrelsesmedlemmernes indbyrdes uafhængighed spiller så stor en rolle for en fonds legitimitet, har hvert enkelt bestyrelsesmedlem et personligt ansvar.

I sagen om Jyllands-Postens Fond har ingen endnu beskrevet, hvorvidt formanden var en del af de drøftelser, som førte til beslutningen om at udbetale ham et større fødselsdagsgratiale. Men da habilitetskravet og forbuddet mod at uddele af fondens midler til egen økonomisk fordel er grundlæggende principper i fondsrettens DNA, må man formode, at det er noget af det, som Erhvervsstyrelsen kigger på i den undersøgelse, som foregår.

Derfor bør et godt råd til alle, der er beskæftiget i en fond, være, at de skal have konstant fokus på habilitetskravene og sikre individuel armslængde i forhold til økonomiske dispositioner, der tilgodeser dem selv.

Det særlige ved fonde – i modsætning til foreninger, aktie- og anpartsselskaber – er, at de ikke har en ejer eller generalforsamling, der kan føre tilsyn med bestyrelsens dispositioner. Af præcist den grund er der udviklet et omfattende regelsæt omkring stiftelsen, ledelsen, beslutningsprocesserne og tilsynet i fonde. I en fondsbestyrelse bør denne viden være repræsenteret, da det ellers kan gå grueligt galt.

En sag der viser, hvor galt det kan gå, er sagen om Wonderful Copenhagen. Her nåede Erhvervsstyrelsen

frem til, at bestyrelsesformanden var personligt ansvarlig for et erstatningskrav på 21 millioner kroner, blandt andet med henvisning til, at han havde overskredet sine kompetencer som formand og tilbageholdt oplysninger for resten af bestyrelsen.

Netop fordi bestyrelsesmedlemmernes indbyrdes uafhængighed spiller så stor en rolle for en fonds legitimitet, har hvert enkelt bestyrelsesmedlem et personligt ansvar for de beslutninger, som de enten aktivt eller stiltiende har været med til at træffe. Det individuelle og personlige ansvar skal – kort sagt – sikre en indbyrdes ”check and balance” i bestyrelsesrummet, og derfor skal man føre til referat, hvis der i bestyrelsen bliver truffet beslutninger, som ikke alle bakker op om. Kun hvis det er sket, kan man slippe for medansvar, hvis Erhvervsstyrelsen senere når frem til, at beslutningen er ulovlig eller ugyldig.

Indenfor fondsretten er der ikke noget mere kritisk, end hvis man i ledelsen eller bestyrelsen disponerer over fondens midler til egen økonomisk fordel og udenfor fondens formål. Sådanne dispositioner kan være strafbelagt – blot for at understrege alvoren.

I praksis sker det imidlertid tit, at et bestyrelsesmedlem i en fond, har et job ved siden af, for eksempel i en ngo eller en virksomhed, som ønsker at søge økonomisk støtte hos fonden. Det udelukker ikke fonden i at kunne behandle ansøgningen og bevilge donationen, forudsat at bestyrelsesmedlemmet har erklæret sig inhabil og ikke har været en del af beslutningsrummet. For eksempel skal det fremgå af referatet, at bestyrelsesmedlemmet ikke taget del i beslutningen, da donationen ellers kan erklæres ugyldig af Erhvervsstyrelsen.

Alle, der er beskæftiget i en fond, skal have konstant fokus på habilitetskravene og sikre individuel armslængde i forhold til økonomiske dispositioner, der tilgodeser dem selv.

I sagen om Jyllands-Postens Fond har ingen endnu beskrevet, hvorvidt formanden var en del af de drøftelser, som førte til beslutningen om at udbetale ham et større fødselsdagsgratiale. Men da habilitetskravet og forbuddet mod at uddele af fondens midler til egen økonomisk fordel er grundlæggende principper i fondsrettens DNA, må man formode, at det er noget af det, som Erhvervsstyrelsen kigger på i den undersøgelse, som foregår.

Derfor bør et godt råd til alle, der er beskæftiget i en fond, være, at de skal have konstant fokus på habilitetskravene og sikre individuel armslængde i forhold til økonomiske dispositioner, der tilgodeser dem selv.

De sidste ugers mediedækning af situationen i Jyllands-Postens Fond efterlader det indtryk, at der har manglet substantiel viden om, hvor gennemreguleret den danske fondsmodel er. Kun finansielle- og børsnoterede selskaber er reguleret mere, end hvad der gælder for fonde, om end fondsretten på ingen måde er lige så kompleks, som de to andre ejerskabsformer.

Dette blot nævnt som endnu et eksempel på, hvor stor en risiko man løber på fondens vegne, hvis man ikke i bestyrelsen forstår sig på reglerne.

I de 25 år, hvor jeg har beskæftiget mig med fondsområdet, har jeg løbende været vidne til kritik af især skattereglerne og ledelsen i de danske fonde. Blandt andet fra politikere, økonomer og eksperter.

Kritikken førte til, at man i 2012 lavede anbefalinger for god fondsledelse, ligesom man i 2017 etablerede Fondenes Videncenter, fordi fondene – med afsæt i mediernes kritiske historier – havde brug for professionalisering af deres virke.

Netop fordi medierne ofte har været fondsmodellens vagthund og afdækket de fonde, der blev ledet uprofessionelt og inkompetent, er det absurd, at det nu er fonden bag Danmarks største mediehus, der ikke lever op til de regler og anbefalinger for god fondsledelse, man som medie vil kritisere andre for ikke at efterleve.

Endnu mere absurd er det, at nogle af landets bedste og mest erfarne journalister indenfor fondsområdet, arbejder i JP/Politikens Hus, men på grund af de inhabilitetsregler, som bliver praktiseret på redaktionerne – i modsætning til bestyrelsesrummet – nu er afskåret fra at bruge mange års research, viden og erfaring på at perspektivere den sag, som de måske har allermest interesseret i. Nemlig, hvordan bestyrelsen i egen Jyllands-Postens egen fond efterlever sit formål og praktiserer sin ledelse i det minefelt af regler, som fonde er omgivet af.



Kategori(er): Startups, Venture